Temadag om problemskabende adfærd

Hvordan forstår og håndterer vi emotionelle adfærdsmæssige vanskeligheder hos mennesker med erhvervet hjerneskade?



Kursets indhold

Hvad gør man, når den hjerneskaderamte uden varsel farer op, bliver udadreagerende og voldelig? Ikke responderer på kontakt eller modarbejder personalets forsøg på at skabe en positiv og udviklende situation?

Hvorfor går det så galt, og hvad kan du som behandler gøre for at modvirke at tingene går i hårdknude?

Det er noget af det neuropsykolog Kit Malia vil komme ind på under temadagen Problemskabende adfærd. 

Arrangører: Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Videnscenter for Hjerneskade og Vidensteamet.

Underviser: Neuropsykolog Kit Malia (England)
Pris: 1500 DKK

Dato: 05.05.2010
Sted: Scandic Hotel i København
Tilmeldingsfrist: 26.04.2010

Klik her for at tilmelde dig online på vfhj.dk

Hent hele invitationen og et program for temadagen her (.pdf) 

Om Kit Malia:
Kit Malia er neuropsykolog og har gennem mere end to årtier arbejdet som "kognitiv rehabiliteringsterapeut" på et af de største centre for hjerneskaderehabilitering i England: The Defence Medical Rehabilitation Centre Headley Court - et center for voksne med erhvervede neurologiske skader.


Kit Malia har udgivet en række bøger med praktiske anvisninger til hjerneskaderehabilitering. Han har desuden offentliggjort videnskabelige afhandlinger om kognitiv og psykosocial rehabilitering og stået for udarbejdelsen af kliniske standarder for rehabilitering af mennesker med kognitive skader.

Kit Malias uddannelsesmæssige baggrund, hans store praksiserfaring samt indsigt i og kendskab til det teoretiske felt, gør ham til en kapacitet på det neuropsykologiske område.

Behavioural disorders pose the most significant barriers to rehabilitation efforts with the traumatic brain injured individual and ultimately these problems prevent successful community living. Many experts suggest that these are the most difficult problems to understand, predict and treat”. Burke, 1988

Formål med dagen:
Formålet er at give deltagerne en forståelse for, hvordan og hvorfor emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder opstår, og hvordan man bedst kan vurdere og behandle dem.
Målet i forhold til adfærdsmæssige vanskeligheder og hjerneskader er:

  • At øge kendskabet til dem
  • At udvikle en forståelse for årsagerne bag
  • At give eksempler på forskellige metoder til vurdering af disse vanskeligheder
  • At give deltagerne praktiske redskaber, som de kan tage med hjem og anvende. 

 

Målgruppe:
Temadagen henvender sig til fagpersoner, der enten via visitations-/administrationsopgaver eller som udførere på forskelligt fagligt niveau arbejder med voksne med emotionelle eller adfærdsmæssige vanskeligheder som følge af en hjerneskade. Alle interesserede er velkomne.

 

Sprog:

Temadagen afholdes på letforståeligt engelsk. For at sikre det faglige udbytte af dagen får deltagerne tilsendt pr. mail en 20 siders oversættelse af kursets indhold på dansk ca. en måned inden temadagen.


Underviser: Neuropsykolog Kit Malia (England)
Pris: 1500 DKK

Kurset er åbent for tilmeldinger
Kurset gennemføres - stadig åbent for tilmeldinger
Kurset er lukket for tilmeldinger