Temadag om særforanstaltninger

Få viden om særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd og bliv inspireret af andres løsninger. Dagen er tilegnet regionale og kommunale forvaltningsmedarbejdere.

Kursets baggrund og formål

Nogle borgere har en så problemskabende adfærd, at de ikke kan rummes i de ordinære tilbud, der findes på det sociale område.

De har måske behov for særlige fysiske rammer, der skærmer dem fra andre beboere, og nogle kan have behov for at blive mandsopdækket af personalet døgnet rundt. 

Pædagogiske særforanstaltninger etableres for de borgere, hvor der – i hvert fald for en periode - er behov for en særlig indsats for at muliggøre en faglig udredning og behandling, så den problemskabende adfærd mindskes, og borgeren kan få et mere værdigt liv.

Sådanne særforanstaltninger er bl.a. kendetegnede ved at være meget ressourcekrævende, hvilket især skyldes en personalenormering, der ofte ligger langt ud over det, der kendes fra de ordinære tilbud.

Men hvad er det for mennesker, der gemmer sig bag den problemskabende adfærd? Hvor langt kan man nå med den rette pædagogiske tilgang? Og hvilke erfaringer findes i forhold til etablering og drift af særforanstaltninger og ikke mindst etablering af specialboenheder, hvor flere særforanstaltninger er samlet under et tag?


Kursets indhold

Dagen vil bl.a. indeholde oplæg om: 

  • Hvad er problemskabende adfærd, og hvem er det, der gemmer sig bag ved den? Ved psykolog Bo Hejlskov Elvén

 

  • Særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd – etablering og drift. Ved leder af Sociale Tilbud i Gentofte, Marianne Lincke Christiansen

 

  • Erfaringer fra en specialboenhed: Hvordan kan det lade sig gøre at samle 6 særforanstaltninger for beboere med særlige behov og en til tider meget problemskabende adfærd under et tag? Ved Forstander Ulla Leth, Minibo, og afdelingsleder, Charlotte Toftegaard Mortensen, Minibo Lindegården

 

 

OBS: KLIK HER OG SE DET FULDE PROGRAM FOR DAGEN


Hvem henvender kurset sig til?
Forvaltningsmedarbejdere i regioner og kommuner

Præsentation af underviser

Bo Hejlskov Elvén, selvstændig psykolog og blandt andet tilknyttet Servicestyrelsen og underviser på kurser udbudt af Vidensteamet.

Marianne Lincke Christiansen har mere end 30 års erfaring med målgruppen, dels som forstander på et botilbud og dels som pædagogisk konsulent i et af de tidligere amter. I dag er hun leder af Sociale Tilbud i Gentofte Kommune, og her er hun bl.a. ansvarlig for visitation til tilbud.

 

Forstander Ulla Leth, Minibo, og afdelingsleder, Charlotte Toftegaard Mortensen, Minibo Lindegården. Minibo Lindegården er et botilbud, der hovedsageligt henvender sig til voksne mennesker med nedsat funktionsevne, sindslidelse eller gennemgribende adfærdsforstyrrelser.

Generelt om kurset
  • Temadagen afholdes fra kl. 9.00-16.00.
  • Prisen inkluderer materiale og dagforplejning.
  • Tilmeldingen er bindende, men gebyret opkræves ikke ved afbud senest seks uger før temadagen afholdes.
  • Vidensteamet forbeholder sig ret til at aflyse arrangementer med for få tilmeldinger.

  • Underviser: Bo Hejlskov Elvén, Marianne Lincke Christiansen, Ulla Leth, Charlotte Toftegaard Mortensen, Vidensteamet
    Pris: 900 DKK

    Dato: 07.12.2010
    Sted: Scandic Bygholm Park i Horsens
    Tilmeldingsfrist: 26.10.2010
    Tilmeld dig!

    Kurset er åbent for tilmeldinger
    Kurset gennemføres - stadig åbent for tilmeldinger
    Kurset er lukket for tilmeldinger