Så er forårskurserne klar - se dem her

Ved årsskiftet indlemmes Vidensteamet i det nyoprettede Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, så kursusaktiviteterne i foråret 2011 er denne gang droslet ned, mens hele den nye organisation falder på plads.

Vi har dog valgt at køre videre med tre kurser, som alle bliver afholdt i marts.

Low Arousal - det populære kursus, hvor Bo Hejlskov Elvéns fortæller om low arousal-metoden, som er en særlig ikke-konfronterende adgang til problemskabende adfærd, der får antallet af magtanvendelser til at falde.

Peter Rodney giver råd om, hvordan medarbejdere kan forblive professionelle, når deres grænser ofte overskrides af udviklingshæmmede med komplekse problemstillinger.

Og endeligt vil Finn Gerholt give et indblik i psykiatri og udviklingshæmning og den tværfaglige udfordring, som den cocktail giver.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig her