Vil du med på Vidensteamets konference 2008?
Hvis du er en af de ca. 550 medarbejdere eller ledere, der har tilmeldt sig et af Vidensteamets kurser i løbet af 2008, har du nu muligheden for at deltage gratis på Vidensteamets konference 2008.
Konferencen løber af stablen den 21. november 2008 på Severin Kursuscenter i Middelfart. På programmet er blandt andet et foredrag af læge og hjerneforsker, Kjeld Fredens, der fortæller om den seneste viden på hjerneområdet. Dernæst vil konsulenter fra Vidensteamets Rejsehold gennemføre workshops om spejlneuroner, ADHD og sorg.
Download program for Vidensteamets konference 2008 (.pdf)
Download præsentation af foredrag og workshops (.pdf)
Sådan tilmelder du dig:
Send hurtigst muligt og senest torsdag d. 30. oktober en e-mail til vidensteam@rm.dk, hvori du oplyser:
- Navn
- Ansættelsessted
- Titel og dato på det kursus, du har deltaget i - eller er tilmeldt - i 2008 (har du deltaget i flere kurser, er det tilstrækkeligt at nævne ét af dem)
Husk også at oplyse, hvordan du prioriterer din deltagelse i de tre workshops!
Bemærk, at der kun er et meget begrænset antal pladser, som vi fordeler blandt de indkomne tilmeldinger! Du får besked via e-mail senest tirsdag den 4. november.

Vidensteamets kurser i foråret 2009
Til foråret udbyder Vidensteamet igen i alt 16 kurser for pædagoger, ledere og andre, der arbejder med psykisk handicappede eller senhjerneskadede med problemskabende adfærd.
På programmet er blandt andet:
Se hele kursusprogrammet for foråret 2009 her

VidensTema Nr. 3
I efterårets udgave af VidensTema kan du blandt andet læse om, hvordan der arbejdes med magtanvendelser i Tønder Kommunes specialtilbud, om det at politianmelde beboerne for vold eller trusler mod personalet samt om, hvordan fortællinger om vold kan bruges i det forebyggende arbejde.
Læs hele VidensTema (.pdf) online her
Du kan også abonnere gratis på VidensTema! Læs her, hvordan du gør