Videns Teamet
Nyhedsmail Juli 2009

Vidensteamets kurser i efteråret 2009 

Har du læst om vores kursus om udviklingsmuligheder med Marte Meo metoden? Og har du hørt om kurset "At være drevet til vanvid"? I denne nyhedsmail kan du læse om tre af efterårets kurser. Du kan også besøge vores hjemmeside og læse mere om dem og alle de andre kurser, vi udbyder i efteråret 2009.

 

At være drevet til vanvid

Udviklingshæmmede med komplekse problemstillinger overskrider ofte medarbejdernes personlige grænser. Det kan gøre det svært for medarbejderne at blive ved med at agere professionelt. På kurset afdækkes udviklingshæmmedes psykologiske forsvarsmekanismer, og deltagerne får ideer til at ændre pædagogiske strategier.

Underviser:
Psykolog Peter Rodney 
Tid og sted:
15. september 2009 i Horsens (tilmeldingsfrist d. 8. september)
24. september 2009 i Roskilde (tilmeldingsfrist d. 13. august) 
Læs hele kursusbeskrivelsen og tilmeld dig her



Psykiatri og udviklingshæmning I
Mange psykisk handicappede udviser symptomer på sindslidelser, men hvordan finder vi egentlig ud af, hvad det drejer sig om? Hvilke muligheder har vi for medicinsk behandling af udviklingshæmmede? Kurset vil give deltagerne en grundlæggende viden om psykiatri og udviklingshæmning, og vi gennemgår elementer i den tværfaglige indsats, som er nødvendig i behandlingsarbejdet.
Underviser:
Psykiater Finn Gerholt
Tid og sted:
29. september 2009 i Horsens (tilmeldingsfrist d. 18. august) 
6. oktober 2009 i Roskilde (tilmeldingsfrist d. 25. august)
Læs hele kursusbeskrivelsen og tilmeld dig her


Udviklingsmuligheder med Marte meo metoden

Mennesker med problemskabende adfærd skaber angst og konflikter i deres samspil med andre. Det påvirker den måde, vi som professionelle ser og møder dem på. Vi ser det, der volder vanskeligheder - men ser vi også udviklingsmulighederne? Kursets omdrejningspunkt er Marte meo metoden, der kan åbne vore øjne for udviklingsmuligheder og være med til at forebygge og reducere problemskabende adfærd.
Underviser:
Socialrådgiver og lektor i psykologi Jytte Birk Sørensen
Tid og sted: 
22. & 23. september 2009 i Horsens (tilmeldingsfrist 14. september)
Læs hele kursusbeskrivelsen og tilmeld dig her

Se hele kursusprogrammet for efteråret 2009 her 

 

Forebyggelsesfonden støtter projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet

Er der brug for at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på din arbejdsplads?
Er din arbejdsplads klar til at prøve nye ideer i praksis?

Forebyggelsesfonden giver igen mulighed for, at offentlige og private virksomheder og arbejdspladser kan søge om økonomisk støtte til projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet.

Fonden uddeler op til 175 mio. kr. i denne anden ansøgningsrunde 2009.

Frist for ansøgninger til fonden er mandag den 10. august 2009, kl. 24.
Læs hele opslaget fra Forebyggelsesfonden (.pdf)

Det personale, der arbejder med psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd, tilhører en jobgruppe, som er i stor risiko for nedslidning pga. et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Skal din arbejdsplads i gang med et projekt, der kan forbedre arbejdsmiljøet, ønsker Vidensteamets sekretariat, så vidt det er muligt, at være behjælpelig med både ansøgning og det videre forløb.

Skriv til faglig konsulent Frederikke Dybdahl på frederikke.dybdahl@ps.rm.dk  

Læs et resume af nogle af de projekter, der fik støtte i 2008 (.pdf)

Få gode råd til at skrive ansøgningen (.pdf) (Artiklen er skrevet af Eva Hultengren, der er erhvervspsykolog og medlem af det faglige udvalg under Forebyggelsesfonden, der vurderer kvaliteten af ansøgninger under hovedformål 1.)

Du modtager denne e-mail fordi du er tilmeldt nyhedsmailen fra Vidensteamet.
Nyhedsmailen kan afmeldes på www.vidensteam.dk