Videns Teamet
Nyhedsmail December 2009

Vidensteamets kurser i foråret 2010

Vil du gerne være bedre til at analysere og forstå beboernes måder at reagere og handle på? Kunne du tænke dig en mere indgående viden om samspillet mellem den udviklingshæmmede beboer og medarbejdergruppen med vægt på f.eks. borderlineproblematikker og primitive forsvarsmekanismer? Så har vi det rette kursustilbud til dig.

I denne nyhedsmail præsenterer vi kurserne ”At være drevet til vanvid”, ”Psykiatri og udviklingshæmning I” samt det nye kursus "Research Light". 

Du kan også vælge at læse endnu mere om dem og de andre kurser i foråret 2010 ved at klikke her

 

Research Light

Research Light er miniundersøgelser, som bl.a. kan bruges til at analysere hverdagens kritiske situationer. De gennemføres hurtigt og kræver ikke lange rapporter. Kurset giver dig mulighed for at blive bedre til at forstå og analysere beboerens/brugerens måder at handle på. De meget konkrete redskaber til systematisk dokumentation af praksis kan bruges til at forudse og forebygge de kritiske situationer, der i det daglige kan føre til konflikter.  

Undervisere:
Psykolog Mett Marri Lægsgaard og cand.scient.pol. Morten Greve
Dato og sted: 22. marts & 10. maj i Horsens (tilmelding senest 8. februar)
Pris: 4.150,-
Læs mere om kurset og tilmeld dig her 

At være drevet til vanvid

Det er svært at håndtere borgere, der har psykiske vanskeligheder og overskrider ens personlige grænser. På dette kursus sættes fokus på de mange situationer, som ikke kan klares med almindelige pædagogiske strategier. Kurset afdækker nogle af de psykiske forsvarsmekanismer, der kan være til stede hos psykisk handicappede med komplekse problemstillinger. Der vil være fokus på, hvad arbejdet gør ved medarbejderne, og deltagerne får ideer og redskaber til at ændre deres pædagogiske strategier. 

Underviser: Psykolog Peter Rodney
Dato og sted: 2. marts i Horsens (tilmelding senest 19. januar) & 15. marts i Roskilde (tilmelding senest 1. februar)
Pris: 1.450,-
Læs mere om kurset og tilmeld dig her 

Psykiatri og udviklingshæmning I

Mange udviklingshæmmede har også en psykisk lidelse, hvilket medfører en række problemer i hverdagen. Men hvordan finder vi ud af, hvad det egentlig drejer sig om? Og hvilke muligheder for behandling findes der?
Kurset vil med afsæt i ovenstående spørgsmål give deltagerne en grundlæggende viden om psykiatri og udviklingshæmning samt den tværfaglige udfordring, som denne cocktail udgør.

Underviser: Psykiater Finn Gerholt
Dato og sted: 9. marts i Horsens (tilmelding senest 26. januar)
Pris: 1.450,-
Læs mere om kurset og tilmeld dig her

 

Gratis håndbog fra NDU om sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn 
 

Nu får pædagoger og andre fagpersoner, der arbejder med sigtede og domfældte udviklingshæmmede i kommunalt tilsyn, en hjælpende hånd - helt gratis. Det sker i form af håndbogen: ’Sigtede og domfældte udviklingshæmmede under kommunalt tilsyn – en håndbog om lovregler og pædagogiske udfordringer’, som NDU udgav den 4. december.  

Læs mere om håndbogen og bestil den her 

Du modtager denne e-mail fordi du er tilmeldt nyhedsmailen fra Vidensteamet.
Nyhedsmailen kan afmeldes på www.vidensteam.dk