Videns Teamet
Nyhedsmail April 2009

Efterårets kursusprogram er klar

I efteråret 2009 udbyder vi i alt 14 kurser i Roskilde og Horsens. Kurserne henvender sig til pædagoger, ledere og andre, der arbejder med psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Nyt på programmet i denne sæson er kurset "Udviklingsmuligheder med Marte meo metoden".

Læs hele efterårets kursusprogram og tilmeld dig her

 

Kurser i foråret 

Enkelte af vores kurser i foråret er stadig åbne for tilmeldinger - heriblandt:

At overvinde forstyrrende tanker og følelser - for pædagoger
Hvordan undgår man, at beboernes voldsomme udbrud sætter sig som parallelprocesser i vores sind og i organisationens liv? Hvad gør det ved os, at vi enkeltvist traumatiseres, og at vi i medarbejdergruppen traumatiserer hinanden sekundært? Dette kursus handler om at gå fra overlevelse til igen at leve i åbenhed, faglighed og personlig kvalitet.
Underviser: Psykolog John Zeuthen
Dato: 5.-6. maj 2009
Sted: Roskilde
Tilmeldingsfrist: 27. april 2009
Læs hele kursusbeskrivelsen og tilmeld dig her 

Værktøjskursus for nye medarbejdere
Arbejdet med udviklingshæmmede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd kan være særligt udfordrende for nye medarbejdere. Derfor opretter Vidensteamet nu dette værktøjskursus for nyansatte. Kurset introducerer deltagerne for følgende metoder og værktøjer: Det kan nytte-pædagogik, neuropædagogik, kognitiv metode og konflikthåndtering. Værktøjer, der alle giver en større forståelse for brugerens adfærd og giver medarbejderen flere handlemuligheder i hverdagen.
Underviser: Psykolog Gaia Inge Nedergaard
Dato: 22.-23. april 2009
Sted: Århus
Tilmeldingsfrist: 7. april 2009
Læs hele kursusbeskrivelsen og tilmeld dig her 

Se hele kursusprogrammet for foråret 2009

 

Ny faglig konsulent i Vidensteamets sekretariat

Cand.pæd. i pædagogisk psykologi Frederikke Dybdahl er pr. 16. marts blevet ansat som faglig konsulent i Vidensteamets sekretariat.

Frederikkes ansvarsområder vil særligt være Vidensteamets kurser og den landsdækkende konsulenttjeneste Rejseholdet. Du vil derfor blandt andet komme til at møde Frederikke på Vidensteamets kurser, hvor hun vil fungere som kursusleder, og det vil hovedsageligt være hende, der modtager og behandler henvendelser til Rejseholdet.

Du modtager denne e-mail fordi du er tilmeldt nyhedsmailen fra Vidensteamet.
Nyhedsmailen kan afmeldes på www.vidensteam.dk