Stor tilfredshed med VISO

En ny evaluering udarbejdet af Rambøll Management konkluderer, at der blandt både borgere og kommuner generelt er stor tilfredshed med VISOs ydelser.

Mere end 80% af de kommunale medarbejdere, der har benyttet VISO, er tilfredse med den hjælp, de har fået. En tilsvarende del af borgerne vurderer, at de er blevet mødt med hjælpsomhed hos organisationen.

Tilfredsheden afspejles også i, at der fra 2007 til 2008 er sket en stigning i antallet af henvendelser til VISO på 60%. 

Læs hele pressemeddelelsen og download rapporten "Evaluering af VISO"

Opdateret 05.03.09