1.1 Baggrund
1.2 Arbejdsgruppens kommissorium
1.3 Arbejdsgruppens sammensætning
1.4 Arbejdsgruppens arbejde generelt og rapportens udformning
Kapitel 2: Afgrænsning af enkeltmandsprojekter
2.1 Indpasningen i forhold til eksisterende tilbud
2.2 Normeringer og vagtplan
2.3 Ressourceindsats i øvrigt
2.4 Tidsmæssig afgrænsning
2.5 Fysisk afgrænsning
Kapitel 3: Omfanget af enkeltmandsprojekter
3.1 Redegørelse for det indsamlede materiale
3.2 Delkonklusion
Kapitel 4: Beskrivelse af de 14 enkeltmandsprojekter
4.1 Forskellige pædagogiske grundsyn
4.2 Kort beskrivelse af de enkelte projekter
4.3 Sammenfatning af interviewene4.3.1 Beskrivelse af beboeren
4.3.2 Planlægning
4.3.3 Målsætninger og resultater
4.3.4 Ressourceforbrug og finansiering
4.3.5 Personalemæssige forhold
4.3.6 Pædagogik og opfølgning
Kapitel 5: Finansieringsmodeller
5.1 Gennemgang af 5 finansieringsmodeller vedr. enkeltmandsprojekter
6.1 Overvejelser om løsningsmuligheder
6.2 Arbejdsgruppens forslag til en løsningsmodel6.2.1 Permanente pladser
6.2.2 Akutfunktion
6.2.3 Vidensteam
6.2.4 Fordele ved de foreslåede tiltag
6.2.5 Ulemper ved de foreslåede tiltag
Bilag
Tabel over projekternes fordeling på
svarkategorier
I 1981 oprettedes det første egentlige enkeltmandsprojekt inden for det amtslige sociale område.
På daværende tidspunkt forventede man, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, idet der var tale om en helt speciel behandlingssituation. Kontakt amterne imellem bekræftede denne forventning. Der etableredes derfor et enkeltmandsprojekt med ca. 14 medarbejdere og et årsbudget på ca. 1,5 til 2 mio. kr.
Op gennem firserne og forstærket i 90'erne kunne det konstateres, at der rundt om i landet dukkede flere og flere ressourcekrævende projekter op, hvor tilbuddet i kortere eller længere tid var rettet mod en enkelt beboer.
Hvorfor nu denne udvikling, der gik på tværs af forventningerne kort efter særforsorgens udlægning til amter og kommuner?
En væsentlig årsag blev den stigende erkendelse af, at "det nyttede noget". At man ved intensiv og specialiseret indsats kunne nå resultater og for den enkelte beboer skabe rimelige forhold, som man ikke tidligere havde troet muligt. Medicinering, fastspænding eller andre tvangsforanstaltninger blev mindre og mindre accepteret på sociale institutioner. Dette set i sammenhæng med stigende krav fra pårørende om mere menneskeværdige forhold også for meget behandlingskrævende og i visse tilfælde meget udadreagerende beboere. Også krav fra personaleside om rimelige arbejdsforhold med færre arbejdsskader ved behandlingen af disse beboere påvirkede udviklingen.
Efterhånden som der kom flere projekter til - ofte langvarige og økonomiske meget ressourcekrævende - viste behovet sig stadig tydeligere for et større samarbejde mellem amterne.
Dette er baggrunden for, at Amtsrådsforeningen i 1996 tog initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe, der nærmere skulle beskrive og analysere området og komme med forslag til modeller for det fremtidige samarbejde.
Denne rapport kan derfor forhåbentlig blive til inspiration i det videre arbejde ved behandlingen af meget ressourcekrævende beboere og være medvirkende til at skabe bedre forhold for beboere og bedre arbejdsmiljø for personalet. Udbygges samarbejdet mellem amterne på dette område betydeligt, kan der tillige påregnes en væsentlig økonomisk gevinst ved fremtidige projekter i forhold til de projekter, der er etableret i dag.
Hans Ole Madsen
NB: Hvordan gik det så med det første enkeltmandsprojekt i landet?? Det gik godt - pågældende bor i dag sammen med 3 medbeboere i et nybygget hus. Årene har ikke været og er ikke uden problemer, men livskvaliteten i dag for den pågældende er - takket være en stor indsats fra personalets side - forbedret så meget, som ingen i 1981 troede muligt.
På et møde i Amtsrådsforeningens temagruppe om handicappede i april 1996 besluttede man at nedsætte en arbejdsgruppe til at belyse oprettelsen af såkaldte enkeltmandsprojekter. Det vil sige særlige pædagogiske foranstaltninger rettet mod enkeltpersoner inden for handicapområdet. Indledningsvis kan man fastslå, at det typisk drejer sig om tilbud til personer, der ikke kan indgå i et eksisterende miljø eller institutionstilbud. l nogle amter har man defineret sådanne projekter som særforanstaltninger. Afgrænsningen af målgruppen bliver drøftet nærmere i kapitel 2, side 8.
Når opmærksomheden er blevet rettet mod sådanne foranstaltninger, skyldes det flere forhold.
For det første og måske væsentligste så er den type foranstaltninger i sagens natur meget ressourcekrævende. De kræver ofte en personalenormering, der ligger langt udover, hvad man gennemsnitligt har på de amtslige institutioner.
For det andet er det nok en umiddelbar vurdering, at omfanget af den slags projekter har været stigende, om end det tilsyneladende varierer betydeligt mellem de enkelte amter.
For det tredje bør det også nævnes, at foranstaltningerne naturligvis sætter nogle særlige vilkår for det pædagogiske arbejde. Det kan eksempelvis være i forhold til arbejdsmiljø.
For det fjerde så rejser der sig et spørgsmål, om der ikke findes alternativer eksempelvis i form af en samling af sådanne tilbud.
Økonomisk set er enkeltmandsprojekterne naturligvis ikke kun en belastning for amterne, men i lige så høj grad for kommunerne, der er medfinansierende på dette område. Specielt for mindre kommuner kan udgifterne være tyngende alt afhængig af, hvorledes de kommunale takster beregnes.
Denne rapport forsøger ikke at give et præcist svar på, om antallet af enkeltmandsprojekter har været stigende og i givet fald hvorfor? Derimod har man forsøgt,
- at give en samlet status over enkeltmandsprojekter i amterne,
- at foretage en grundig analyse af udvalgte enkeltmandsprojekter.
Skal man indledningsvis fremkomme med en hypotese om, hvorfor sådanne projekter er blevet en del af hverdagen på de sociale institutioner, så kan man pege på flere forhold.
1. Målsætningerne og ambitionsniveauet på området vil naturligvis udvikle sig over tiden. Man er i dag mere bevidst om, at der selv over for meget problematiske klienter kan opnås resultater med en intensiv og specialiseret indsats. Udviklingen i antallet af enkeltmandsprojekter kan derfor ses i sammenhæng med den voksende specialisering, der generelt er sket på området.
2. Indgreb i form af eksempelvis medicinering og fastspænding eller andre tvangsforanstaltninger, som måske ville være alternativer, er blevet mindre og mindre acceptable på sociale institutioner.
1.2 Arbejdsgruppens kommissorium
Arbejdsgruppens kommissorium var, at
I forhold til spørgsmålet om projekternes varighed var det oprindelig formålet kun at beskrive tidsbegrænsede projekter. Det er imidlertid vurderingen, at dette kriterium ikke har været hensigtsmæssigt, idet meget tyder på, at projekterne har en tendens til at få permanent karakter.
Arbejdsgruppen har udover de her nævnte punkter valgt kort at beskrive de forskellige modeller for finansiering. Dette vil primært sige beregningen af de kommunale takstbetalinger.
1.3 Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen har været sammensat således:
Kontorchef Hans Ole Madsen, Vejle Amt (formand)
Forstander Maurits Eijgendaal, Sølund
Forstander Per Lærkegaard, Behandlingscentret Hammer Bakker
Pædagogisk konsulent Jette Pedersen, Frederiksborg Amt
Fuldmægtig Ole Skou, Fyns Amt
Fuldmægtig Stine Bøgebjerg Hansen, Amtsrådsforeningen (Mikkel
Lambach har afløst Stine Bøgebjerg Hansen pga. orlov)
Fuldmægtig Asger Andreasen, Vejle Amt
1.4 Arbejdsgruppens arbejde generelt og rapportens udformning
Arbejdsgruppen holdt sit første møde i august 1996. Her gennemgik man det materiale fra de enkelte amter, som Amtsrådsforeningen tidligere havde indhentet. På baggrund af en mere præcis afgrænsning valgte man herefter hvilke projekter, man vil lade indgå i en mere grundig analyse. Ligeledes blev man enige om at indhente supplerende oplysninger fra amterne. Det skulle bl.a. ses i sammenhæng med det forhold, at materialet ikke længere var helt aktuelt. Samtidig havde enkelte amter ikke svaret, og endelig var en del oplysninger ikke fyldestgørende.
Med udgangspunkt i det samlede materiale, som omfattede i alt 36 projektbeskrivelser, udvalgte arbejdsgruppen 14 projekter, som man ville undersøge nærmere. Herefter har en del af arbejdsgruppens medlemmer besøgt de institutioner, hvor de udvalgte projekter er etableret og lavet længere interview med relevante fagpersoner. Interviewene er foretaget ud fra en detaljeret interviewguide. Denne indeholdt blandt andet spørgsmål omkring beboernes diagnose og adfærd, formål med projektet, hvilke tiltag der tidligere var forsøgt, vagtplaner, økonomi samt en række spørgsmål omkring dagligdagen og kvaliteten i projekterne.
Arbejdsgruppen har således lagt vægt på at foretage en mere detaljeret bearbejdning af udvalgte projekter for herigennem at finde fælles træk. Samtidig har det betydet, at man har måttet foretage en relativ snæver afgrænsning blandt andet i forhold til hvilke handicap, man ville se på. Således har man valgt alene at undersøge projekter for udviklingshæmmede og hjerneskadede. Derimod indgår der ikke projekter inden for områderne sindslidende og adfærdsvanskelige børn og unge.
Rapporten er opbygget således:
I kapitel 2 beskrives, hvilke kriterier man har valgt at lade indgå ved afgrænsningen af enkeltmandsprojekterne.
I kapitel 3 beskrives det indhentede materiale mere generelt. Der gives således en slags status over omfanget af projekter i de enkelte amter, ressourceforbruget og projekternes tidsbegrænsning. Ligeledes beskrives kort, hvorvidt amterne har en speciel politik på området, og hvorfor nogle amter ikke har etableret enkeltmandsprojekter overhovedet.
I kapitel 4 gennemgås de udvalgte projekter mere detaljeret, og der foretages en sammenfatning. De hovedtemaer, man har valgt at fokusere på, omfatter målgruppen, pædagogisk indfaldsvinkel, ressourceforbrug, tidsafgrænsning, resultater.
I kapitel 5 gennemgås forskellige modeller for finansiering, det vil sige udgiftsfordelingen mellem amt og kommune.
I kapitel 6 beskrives løsningsmuligheder. Kan erfaringerne fra de amter, der ikke har enkeltmandsprojekter, bruges i forhold til de forskellige eksisterende projekter? Kan der i højere grad ske en integration af projekterne i forhold til øvrige institutionstilbud? Kan projekterne eventuelt sammenlægges eksempelvis ved en større grad af tværamtsligt samarbejde?
Afslutningsvis i kapitel 6 beskrives, hvorledes man kan formidle erfaringer om enkeltmandsprojekter og i øvrigt følge op på denne rapports konklusioner.
Arbejdsgruppen besluttede allerede på sit første møde, at målgruppen kun skulle omfatte udviklingshæmmede samt hjerneskadede og ikke sindslidende samt gruppen af børn og unge. Denne afgrænsning er først og fremmest sket ud fra følgende forhold:
Afgrænsningen er sket, selvom enkeltmandsprojekter i nogle tilfælde kan omfatte personer, hvor diagnosen ikke er entydig. Det kan eksempelvis være personer, der hører hjemme i grænseområdet mellem psykiatri og handicapområdet.
I forsøget på at definere et enkeltmandsprojekt har man drøftet følgende forhold:
indpasningen i forhold til eksisterende tilbud
normeringer og vagtplan
ressourceindsats i øvrigt
projekternes tidsmæssige afgrænsning
projekternes fysiske afgrænsning.
Drøftelsen af de forskellige kriterier er sket vel vidende, at man formodentlig
ikke kan finde en fuldstændig entydig afgrænsning. Man har dog i
forhold til kommissoriet heller ikke fundet det afgørende, at der sættes
sådanne præcise afgrænsninger.
Det skal understreges, at de følgende kriterier var dem, der blev lagt til grund for udvælgelsen af projekter, og således ikke har været præciseret, da det oprindelige materiale blev indsamlet. Først ved indhentningen af supplerende materiale blev disse kriterier præciseret for amterne.
2.1 Indpasningen i forhold til eksisterende tilbud
Arbejdsgruppen har vurderet, at enkeltmandsprojekter mere overordnet må opfattes som tilbud til enkeltpersoner, som amtet skønner ikke kan rummes i et eksisterende miljø.
2.2 Normeringer og vagtplan
Ressourceindsatsen vil naturligvis hovedsagelig omfatte personaletimer. Det
er centralt i forhold til afgrænsningen, at der er tale om en ekstraordinær
personalenormering, der som tidligere nævnt må ligge væsentligt
over den, der i øvrigt er gældende på handicapinstitutioner.
Samtidig har man dog også fundet, at der skal være tale om en særlig
vagtplanlægning omkring den person, tilbuddet er målrettet til.
2.3 Ressourceindsats i øvrigt
l sammenhæng med kravet om en særlig personalenormering har man
også valgt at afgrænse enkeltmandsprojekter til foranstaltninger,
der vil medføre en økonomisk udgift på ca. 1 mio. kr. og
derover. Dette vil svare til en personaleindsats på ca. 4 stillinger og
derover. l den forbindelse skal man være opmærksom på, at
inden for handicapområdet vil der i forvejen kunne findes specialinstitutioner
med en normering på op til ca. 2,5 personaler pr. beboer. Det kan eksempelvis
dreje sig om institutioner for stærkt adfærdsvanskelige eller plejekrævende
beboere.
2.4 Tidsmæssig afgrænsning
Det er allerede nævnt, at man har valgt ikke at inddrage nogle tidsmæssige
kriterier. Ganske vist vil det formodentlig være almindeligt, at projekterne
etableres som tidsbegrænsede foranstaltninger. Ligeledes må man
forvente, at der løbende sker en vurdering af ressourceindsatsen, og
at man ikke opretholder ressourcetunge projekter længere end højst
nødvendigt. Omvendt kan man ikke på forhånd udelukke, at
der kan være tale om temmelig langstrakte og i nogle tilfælde permanente
forløb.
2.5 Fysisk afgrænsning
De fleste af de foranstaltninger, som beskrives i rapporten, er etableret i
mere eller mindre afskærmede enheder, og det er da også et forhold,
som man har valgt at fokusere på i forbindelse med undersøgelsen.
Imidlertid har man ikke fundet, at det bør være afgørende
for, om man kan tale om et enkeltmandsprojekt.
3.1 Redegørelse for det indsamlede materiale
Det fremgår klart, at der i amterne har været forskellige opfattelser af, hvorledes man skulle afgrænse begrebet enkeltmandsprojekter. Et af problemerne i forhold til en sådan afgrænsning er, at nogle af projekterne er tidsmæssigt afgrænsede, og at de fortløbende revurderes både med hensyn til indhold og tildeling af ressourcer. Således vil der være projekter, som på et tidspunkt opfylder arbejdsgruppens definition til enkeltmandsprojekter, men senere får begrænset indhold og ressourcer, så der ikke længere vil være tale om et enkeltmandsprojekt.
Som der indledningsvis er redegjort for, er materialet indsamlet af 2 omgange. For det første indsendte amterne en oversigt over, hvilke enkeltmandsprojekter de har haft etableret i perioden 1. august 1994 til 1. august 1995. Der forelå på dette tidspunkt beskrivelse af 30 projekter. Efter at arbejdsgruppen havde foretaget en mere præcis afgrænsning af enkeltmandsprojekterne, indhentede man supplerende oplysninger fra amterne, hvilket medførte, at man modtog yderligere 6 projektbeskrivelser. Sammenlagt forelå der herefter opgørelser fra 10 ud af 14 amter samt Københavns Kommune.
Det indsamlede materiale giver således ikke en udtømmende oversigt over antallet af projekter. Der er heller ikke tale om et præcist øjebliksbillede af, hvor mange projekter der har været på et bestemt tidspunkt.
I tabellen nedenstående er der givet en samlet oversigt over det indsamlede materiale og projekternes fordeling på amter.
Af oversigten fremgår det, at der i alt forelå oplysninger om 36 enkeltmandsprojekter efter, man havde modtaget supplerende materiale fra amterne.
Endvidere fremgår det, hvorledes disse projekter var fordelt på områder. l alt lå 28 projekter inden for gruppen af udviklingshæmmede og hjerneskadede. 4 lå inden for gruppen af børn og unge, mens 4 lå inden for psykiatriområdet.
Oversigt over enkeltmandsprojekter - Tabel 3A.
Ud af de 28 projekter for udviklingshæmmede har 17 kostet omkring 1 mio. kr. eller derover, mens 11 projekter har kostet mindre og derfor ikke er blevet inddraget i undersøgelsen.
Endelig fremgår det, at 3 projekter er ophørt, hvorefter der er 14 projekter tilbage. Disse er undersøgt og beskrevet nærmere i det følgende kapitel
Det er arbejdsgruppens konklusion, at der i amterne ikke er formuleret nogen generel politik angående enkeltmandsprojekter bortset fra Århus Amt. Der er først og fremmest taget stilling ud fra de konkrete sager.
Det kan også konstateres, at der tilsyneladende er væsentlige forskelle med hensyn til, hvor hyppigt amterne går ind og opretter enkeltmandsprojekter.
I arbejdsgruppen har man dog ikke fundet det relevant at foretage nogen nøjere sammenligning mellem amterne. l forhold til sådanne konklusioner vil det sammenlagt dreje sig om få projekter, ligesom der ikke foreligger oplysninger fra samtlige amter.
Med hensyn til de økonomiske omkostninger, så viser en sammentælling af udgifterne til de 14 projekter, at der i 1996 er budgetteret med i alt 20,9 mio. kr. (se tabel 6A).
Arbejdsgruppen har besøgt de 14 udvalgte projekter og interviewet de ansvarlige fagpersoner, således at man har kunnet danne sig et præcist indtryk af indholdet i og baggrunden for projekterne.
Dette kapitel begynder med en redegørelse for de forskellige pædagogiske grundsyn og begreber, som anvendes i den senere beskrivelse af projekterne. Derefter gives en kort beskrivelse af hvert enkelt projekt. Dernæst er der foretaget en sammenfatning af interviewmaterialet i forhold til udvalgte temaer. I den forbindelse er der samtidig lavet en mere skematisk oversigt. Endelig er der opridset en række mere overordnede konklusioner.
Hvad angår den skematiske oversigt i bilaget skal det nævnes, at denne alene er udarbejdet på baggrund af arbejdsgruppens efterfølgende vurderinger af interviewmaterialet. Der er altså ikke tale om noget spørgeskema, men derimod en kvantitativ vægtning af det indtryk, interviewene efterlod.
4.1 Forskellige pædagogiske grundsyn (menneske-samfundssyn)
I modsætning til tidligere tiltag kan nuværende positive resultater i enkeltmandsprojekterne udover flere ressourcer skyldes kulturskift. Pædagogisk arbejde er en operationalisering af pædagogiske opfattelser. Kultur i denne forbindelse er en helhed, der består af bevidste og ubevidste selvfølgeligheder i sociale sammenhænge.
I rapporten er gennemgående brugt 3 begreber sombeskrivelse af pædagogikken:
Adfærdsmodifikation
Humanisme
Dialektik
Under punkterne 4.1.1 til 4.1.3 beskrives kort, hvad begreberne står for.
Der er forskellige hovedopfattelser af forholdet mellem mennesker og samfund. Disse opfattelser adskiller sig fra hinanden på nogle grundlæggende forskelle. For forståelsens skyld er der i beskrivelsen tydeliggjort forskellene ved hjælp af et gennemgående eksempel.
Praksis på institutionerne vil typisk være, at pædagogerne mere eller mindre bevidst "læner sig op" ad én af de 3 pædagogiske grundholdninger og bruger pædagogiske metoder fra dem alle.
Indenfor dette grundsyn opfattes mennesket som determineret, dvs. forudbestemt af den materielle omverden. Mennesket er intet i sig selv, og der er ingen kvalitative forskelle mellem mennesker og dyr og andre levende organismer: mennesket opfattes rent biologisk. Mennesket er sin adfærd, dvs. hvad det gøres til - som en ubeskrevet tavle, der skrives på af omgivelserne. Forskellen mellem mennesker kan kun forklares som forskelle i påvirkning og dermed i adfærdsmuligheder. Mennesket er et objekt.
Samfundets (institutionens) væsentligste funktion er derfor kontrol af påvirkninger for at kunne styre udviklingen mod det optimale for de flest mulige mennesker.
I praksis arbejder pædagogerne konkret med det såkaldte s - r - k system, dvs. en bestemt stimulation, giver respons. Pædagogikken vil derfor være meget struktureret, behandlingen er ens fra gang til gang, og personalerne vil foretage de samme handlinger. Medarbejderne bruger således også sig selv som objekter. Mønstrene aftales fast mellem personalet og gennemføres, indtil man er enig om at gå videre til næste strategi.
Hjælpemidler er ofte belønning i form af penge, slik eller de såkaldte poletter, der bruges til at opnå goder med.
Tidligere arbejdede man også med straf, når responsen ikke var adækvat i forhold til stimuli. Det gør man ikke mere i Europa. Dog stadigvæk i USA. Man anvender de såkaldte 'Time out',' dvs. at man ikke reagerer på uønsket adfærd.
Adfærdsmodifikation som pædagogisk metode bruges herhjemme flere steder, ofte i forhold til svagtfungerende mennesker med en stærk udadreagerende adfærd, som ikke kan/har lært en anerkendt kommunikationsform. Adfærdsmodifikation kan være en effektiv metode til at eliminere uacceptabel adfærd. Særligt hos mennesker, hvor adfærden har en sådan karakter, at positiv samvær hindres, har metoden sin berettigelse.
Praktisk eksempel som skal illustrere samspillet mellem pædagogen og den enkelte beboer.
Kravsituation:
I Peters behandlingsplan er der en konkret beskrivelse, hvad pædagogen skal sige og gøre, når Peter spiser, og når han vasker op.
I behandlingsplanen er beskrevet, hvilken belønning der knyttes til handlingen, her at vaske op. Når Peter har vasket op 7 dage, går pædagogen og Peter i biografen.
Pædagogen gennemfører proceduren som objektobjekt forhold, men har subjekt-rollen for Peter, fordi pædagogen formulerer handlinger og dets konsekvenser.
Indenfor dette grundsyn opfattes mennesket som unikt med indre medfødte programmer, der kan karakteriseres ud fra medfødte instinkter, behov, egenskaber og evner. Mennesket forstås som åndsvæsen med bevidsthed, bestemt af tanker og følelser og er derfor væsentligt forskelligt fra dyr og andre levende organismer. Mennesket ses som et subjekt styret af sine indre kræfter. Humanisterne lægger vægt på, at mennesket er, hvad det selv gør sig til, heri ligger grundtanken, at mennesket er frit og ansvarlig.
Hos humanisterne er samfundssynet præget af, at samfundet (institutionen) skal tilbyde den enkelte optimal frihed dog forstået således, at det er en frihed, som ikke overskrider den grænse, hvor den griber ind i andres frihed.
Humanistisk pædagogik har mange ansigter i praksis, i sagens natur meget knyttet til den kultur, institutionen i øvrigt bygger op. Dvs. en autoritær ledet institution har en autoritær pædagogik, en flad struktur betyder, at man nok er mere demokratisk, osv. Pædagogikkerne har mange navne, f.eks. involveringspædagogik, indfølende pædagogik m.m. Fælles er, at konsensusbegrebet i pædagogikken er meget centralt.
Humanismen kommer mere og mere frem for tiden. Dette kan ses ved, at målet om et "liv så nær det normale", er omformuleret til et "liv så nær det optimale" hvilket signalerer den enkeltes ret til at definere det optimale for sig selv. l de humanistiske termer er medarbejderen på institutionen gæster i beboernes hjem med de begrænsninger, der er for indflydelse/indgriben i beboernes frie valg.
Mange institutioner har humanisme som grundsyn. Som pædagogisk metode bliver humanismen oftest praktiseret på institutioner med forholdsvis, velfungerende klienter.
Praktisk eksempel som illustrerer samspillet mellem pædagogen og beboeren.
Kravsituation:
1.
Pædagogen ønsker, at Peter hjælper med at vaske op efter aftensmad. - Men Peter vil hellere i biografen umiddelbart efter aftensmad. Pædagogen vurderer, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i Peters behov. Pædagogen vælger at støtte Peters behov og tager opvasken, mens Peter går i biografen.
Pædagogen bliver objekt for Peters subjektive behov for en tur i biografen.
2.
Pædagogen ønsker, at Peter hjælper med at vaske op efter aftensmad. - Men Peter vil hellere i biografen umiddelbart efter aftensmad. Pædagogen vurderer, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i Peters behov og aftaler, at de sammen kan gå i biografen og sammen vaske op, når de kommer hjem.
Pædagogen og Peter indgår i et subjekt-subjekt forhold.
Indenfor dette grundsyn opfattes menneskets udvikling som en proces, der sker via en vekselvirkning mellem det indre og det ydre. Mennesket præges af indre modsætninger, der består af ideer, holdninger, tænkemåde og følelser, og det er kampen mellem disse indre modsætninger, der skaber og forandrer mennesket. Samtidig påvirker mennesket via sin ideer omgivelserne, som igen kan påvirke mennesket, fordi der herved opstår nye modsætninger.
Indenfor dette grundsyn er samfundssynet (institutionen) præget af, at mennesket ikke kan forstås uden, at man samtidig forstår samfundet. Dette grundsyn forsøger at overvinde de begrænsninger, der findes i de to ovenstående grundsyn, idet mennesket her ses som såvel et subjekt som objekt - som skaber af samfundet og samtidig et produkt heraf.
Dialektisk pædagogik, som egentlig stammer fra en tid, hvor socialistiske ideer prægede mange pædagoger og dele af det øvrige samfund, betegnes i dag nok mest som relationspædagogik. Man forholder sig til individet, bygger på den enkeltes ressourcer i forhold til pædagogens formåen. Konsensusbegrebet er vigtigt som udgangspunkt, men i praksis er der plads til at bruge sin intuition i den konkrete situation, afhængig af de personlige relationer.
Det dialektiske grundsyn er nok det mest udbredte på institutionerne herhjemme.
Praktisk eksempel der illustrerer samspillet mellem pædagogen og beboeren.
Kravsituation:
1.
Pædagogen ønsker, at Peter hjælper med at vaske op efter aftensmaden, men Peter har et ønske om at gå i biografen. Pædagogen indgår i en dialog med Peter, hvor udgangspunktet er Peters behov, og han indser det nødvendige i at vaske op efter aftensmaden. De bliver enige om, at de i fællesskab vasker op, når de har været i biografen.
Peter og pædagogen praktiserer en subjekt-subjekt relation.
2.
Pædagogen ønsker, at Peter hjælper med at vaske op efter aftensmaden, men Peter vil hellere i biografen. Pædagogen indgår i en dialog med Peter, hvor udgangspunktet er Peters behov, og at Peter indser det nødvendige i at vaske op efter aftensmad. Pædagogen og Peter bliver ikke enige. Derfor beslutter pædagogen, at de vasker op efter aftensmaden, og derefter går de i biografen.
Peter og pædagogen praktiserer her en objekt-subjekt relation.
3.
Hvis pædagogen accepterer Peters argumenter for at vente med opvasken til efter filmen, er der tale om en situation, hvor pædagogen er objekt og Peter er subjekt.
4.2 Kort beskrivelse af de enkelte projekter
Med henblik på at give et vist overblik over indholdet i projekterne, er der i det følgende givet en summarisk beskrivelse af hvert enkelt.
Projekt 1:
køn: kvinde
alder: midt i tyverne
beskrivelse af beboer: autisme, epilepsi
adfærd: selvmutilerende og udadreagerende
etableringsår: 1994
fysiske rammer: specialindrettet lille lejlighed i hus med 5 unge
organisatoriske rammer: tilknyttet en moderinstitution for unge med autisme
økonomiske rammer (budget 1996): 1,7 mio.
personalenormering (budget 1996): 8,2
baggrund for oprettelse: havde knap et år været sengefikseret på psykiatrisk hospital. Havde brug for specialpædagogisk tilbud
tidsperspektiv: permanentgjort efter to års forsøgstid
særlige bemærkninger: er fikseret til sig selv ved hjælp af mavebælte 24 timer i døgnet.
Projekt 2:
køn: kvinde
alder: i trediverne
beskrivelse af beboer: hjerneskadet, depressiv,epilepsi, alvorlig præg af kulturskift og modvilje mod den danske kultur
adfærd: udadreagerende, afvisende i forhold til kontakt
etableringsår: efter en del flytninger, opstart i 1996i nuværende rammer
fysiske rammer: specialindrettet lejlighed i forbindelse med eksisterende afdeling
organisatoriske rammer: lejligheden ligger i direkte tilknytning til afdeling
økonomiske rammer (budget 1996): 0,8 mio.
personalenormering (budget 1996): 3,9
baggrund for oprettelse: tidligere anbragt i en række specialforanstaltninger. Den udløsende faktor for iværksættelse af enkeltmandsprojektet var et voldsomt angreb med kniv på plejefamilien
tidsperspektiv: permanent
særlige bemærkninger: en helt speciel kompliceret problematik, på grund af kombinationen af hjerneskade og kulturopfattelser.
Projekt 3
køn: mand
alder: 17
beskrivelse af beboer: retarderet hypothen deplegi, formentlig autist
adfærd: voldsomt skrigende og urolig, hyperaktivog klumpet, voldelig adfærd. Epilepsi
etableringsår:
fysiske rammer: 1. sals værelse i en købt villa, med mange andre beboere
organisatoriske rammer: en del af afdelingen
økonomiske rammer (budget 1996): 0,9 mio.
personalenormering (budget 1996): 5,5 (fra 1/596)
baggrund for oprettelse: vold mod medarbejder
tidsperspektiv: permanentgjort
særlige bemærkninger: rammerne i en eksisterende afdeling giver hårdt pres på medarbejderne og en del uro for de øvrige beboere.
Projekt 4
køn: mand
alder: i tyverne
beskrivelse af beboer: infantil autisme, dysfasi, sart overfor støj og visuelle udtryk
adfærd: ikke social overhovedet, selvskadende, voldelig mod ting og personale
etableringsår: 1994
fysiske rammer: selvstændig del af en afdeling, specialbygget til ham
organisatoriske rammer: afdelingen er en del af eninstitution for autister
økonomiske rammer (budget 1996): 2 mio. (I 995 regnskab viste 3,7 mio.)
personalenormering (budget 1996): 16,7 (medio jan.'97 flyttede endnu en beboer (langt fra så krævende) ind i projektet)
baggrund for oprettelse: var fastspændt på lukket psykiatrisk afdeling det meste af døgnet. Har været på 17 forskellige institutioner
tidsperspektiv: permanentgjort, dog med en udvidelse til flere personer
særlige bemærkninger: mange registreringer af fastholdelse (42 i en måned).
Projekt 5
køn: mand
alder: 28 år
beskrivelse af beboer: senhjerneskadet, især højre side, frontallapperne næsten væk, manglende temperaturregulering, dårlige lunger
adfærd: kan ikke sortere i sanseindtrykkene, selvskadende, voldsom ifht. ting og personer, kan gå i affekt. Angstpræget og livstruende
etableringsår: 4. maj 1994
fysiske rammer: beboer på et plejehjem
organisatoriske rammer: del af institutionen
økonomiske rammer (budget 1996): 1,8 mio.
personalenormering (budget 1996): 6
baggrund for oprettelse: blev tiltagende mere aggressiv
tidsperspektiv: ikke permanent, er meningen han skal flytte til hjemamt på et tidspunkt, i projekt med ligestillede
særlige bemærkninger: § 112,2.
Projekt 6
køn: kvinde
alder: 21 år
beskrivelse af beboer: lettere psykisk handicappet
adfærd: udadreagerende, impulsstyret, selvskadende, kaster med ting
etableringsår: 1995
fysiske rammer: lejlighed i en nedlagt afdeling
organisatoriske rammer: tilknyttet en institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1,3 mio.
personalenormering (budget 1996): 5,6
baggrund for oprettelse: har været på flere institutioner, også psykiatrisk hospital. Ingen amter ville modtage hende. Har behandlingsdom til institution
tidsperspektiv: forsøg
særlige bemærkninger: ingen
Projekt 7
køn: kvinde
alder: 17 år
beskrivelse af beboer: tidlig følelsesmæssigt skadet, hjerneskade, funktionsnedsættelse på grund af handicap
adfærd: har været voldelig og truende, forsøgt selvmord, selvskadende
etableringsår: 1995
fysiske rammer: villa i mindre by
organisatoriske rammer: tilknyttet institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1,3 mio.
personalenormering (budget 1996): 5,6
baggrund for oprettelse: anbragt mange steder, hjemamt kunne ikke klare opgaven
tidsperspektiv: forsøg
særlige bemærkninger: skulle gerne flyttes til hjemamt.
Projekt 8
køn: mand
alder: tyverne
beskrivelse af beboer: asperger, autist, med psykotiske udbrud
adfærd: voldelig eller truende, selvskadende
etableringsår: 1995
fysiske rammer: et par værelser i en del af et afsnit
organisatoriske rammer: tilknyttet en institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1,1 mio.
personalenormering (budget 1996): 3,2
baggrund for oprettelse: været flere steder, også hjemme, med flere hjælpere, blev politisk sag
tidsperspektiv: forsøg, revurderes
særlige bemærkninger: ingen.
Projekt 9
køn: dreng
alder: 10 år
beskrivelse af beboer: atypisk autist, med kontaktproblemer, har været selvskadende
adfærd: udadreagerende, kan ikke være sammen med andre
etableringsår: 1996
fysiske rammer: lejlighed i etagebyggeri
organisatoriske rammer: en del af en institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1 mio.
personalenormering (budget 1996): 5
baggrund for oprettelse: sociale problemer og voldsom adfærd i skolen. Dagpatient på psykiatrisk hospital og bor hjemme hos forældrene
tidsperspektiv: forsøg
særlige bemærkninger: kulturmodsætninger pga. af anden herkomst - aflastningsprojekt.
Projekt 10
køn: mand
alder: 30 år
beskrivelse af beboer: autististe træk, hjerneskade, selvmutilerende
adfærd: voldelig overfor medarbejdere, går bevidst efter at skade dem
etableringsår: 1995
fysiske rammer: bor sammen med to andre i specialafdeling, ikke egentlig enkeltmandsprojekt
organisatoriske rammer: tilknyttet en institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1,7 mio.
personalenormering (budget 1996): 6,2
baggrund for oprettelse: boede i enmandsprojekt på psykiatrisk plejehjem, hvor han skulle flytte fra
tidsperspektiv: permanent
særlige bemærkninger: er en del af en personalemæssig højt normeret gruppe på tre.
Projekt 11
køn: kvinde
alder: 29 år
beskrivelse af beboer: svært udviklingshæmmet, med specielle kramper
adfærd: ekstrem selvskadende og destruktiv, slår og sparker medbeboere og nogle gange medarbejderne
etableringsår: 1996
fysiske rammer: bor sammen med en anden i en special afdeling på landet
organisatoriske rammer: tilknyttet institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1,7 mio.
personalenormering (budget 1996): 6,5
baggrund for oprettelse: for at skåne de andre beboere
tidsperspektiv: permanent
særlige bemærkninger: ingen.
Projekt 12
køn: kvinde
alder: 35 år
beskrivelse af beboer: udviklingshæmmet, svært ved at bearbejde sanseindtryk
adfærd: ekstrem selvskadende, sparker og slår, tisser i ble op til 100 gange om dagen
etableringsår: 1995
fysiske rammer: i et hus
organisatoriske rammer: tilknyttet institution ved siden af
økonomiske rammer (budget 1996): 0,8 mio.
personalenormering (budget 1996): 3,1
baggrund for oprettelse: af pædagogiske grunde fordi den pædagogiske udvikling ved en ikke institutionsanbringelse havde været positiv
tidsperspektiv: permanent
særlige bemærkninger: har haft støttepædagog inden projekt tilbage til 1987.
Projekt 13
køn: mand
alder: 27 år
beskrivelse af beboer: infantil autisme, selvskadende
adfærd: i perioder voldelig mod personalet
etableringsår: 1995
fysiske rammer: lille lejlighed, som del af institution
organisatoriske rammer: del af institution
økonomiske rammer (budget 1996): 2 mio.
personalenormering (budget 1996): 10,2
baggrund for oprettelse: udskrivelse fra psykiatrisk hospital, hvor han var fikseret i et år
tidsperspektiv: § 138b dispensation vurderes hver andet år
særlige bemærkninger: fikseret 22 timer i døgnet.
Projekt 14
køn: mand
alder: 24 år
beskrivelse af beboer: hjerneskadet, autistiske træk, svært ved at bearbejde sanseindtryk, udviklingshæmmet med psykiatrisk overbygning, allergisk overfor det meste medicin
adfærd: destruktiv, har smerter, græder, udadreagerende, selvskadende
etableringsår: 1993
fysiske rammer: værelse på institution
organisatoriske rammer: del af institution
økonomiske rammer (budget 1996): 1,1 mio.
personalenormering (budget 1996): 4,2
baggrund for oprettelse: at kunne skærme ham af hensyn til medarbejdere, medbeboere og ham selv
tidsperspektiv: permanent
særlige bemærkninger: fysiske rammer ikke optimale i forhold til handicappene.
4.3 Sammenfatning af interviewene
Analysen af de enkelte projekter er som nævnt foretaget ud fra en detaljeret interviewguide. Sammenfatningen af materialet er disponeret i forhold til 6 hovedtemaer:
1. Beskrivelse af beboeren.
2. Planlægning.
3. Målsætninger og resultater.
4. Ressourceforbrug og finansiering.
5. Personalemæssige forhold.
6. Pædagogik og opfølgning.
Det er et gennemgående træk ved projekterne, at der er tale om beboere med komplicerede og i flere tilfælde ikke fuldt afklarede diagnoser. Ligeledes er der kun udført egentlige pædagogiske analyser på få af beboerne. Primært synes det dog at dreje sig om personer med svær udviklingshæmning, autisme, hjerneskade eller det, man betegner som psykiatrisk overbygning.
Med hensyn til beboerens udviklingsniveau spænder dette fra funktion på spædbarnsniveau til normal begavelse.
Det typiske for projekterne er, at der er tale om personer med selvskadende og meget voldelig adfærd. Samtidig er der store problemer i de sociale relationer. Oftest er der tale om beboere som både er selvskadende og voldelige over for personale og andre beboere. Voldelig adfærd må i det hele taget opfattes som den væsentligste begrundelse for etablering af enkeltmandsprojekter.
Det skal bemærkes, at denne form for "uagtsom vold" ofte skyldes en uhensigtsmæssig adfærd eller manglende mulighed for kommunikation, oplevelse af angst eller kaosfornemmelser. Denne vold skal ikke forveksles med volden i samfundet i øvrigt.
De fleste af beboerne har været gennem længere forløb med både skiftende behandlingsformer og skiftende behandlingssteder. Kun i 4 tilfælde er det det første døgntilbud for beboeren. Typisk har beboerne været i et psykiatrisk tilbud eller været gennem længere indlæggelser. Endelig skal det nævnes, at mange generelt har levet i ret strukturerede omgivelser, hvor bl.a. adfærdsmodifikation har været anvendt.
Fiksering anvendes fortsat i 2 af projekterne i op til 24 timer i døgnet.
Det er kendetegnende, at mange projekter er startet akut eksempelvis i sommerhuse eller andre midlertidige steder. Af samme grund betragtede medarbejderne i alle tilfælde på nær ét projektet som en nødløsning. Der har dog også været mere velforberedte forløb.
I mange tilfælde er det opfattelsen, at projektets organisatoriske placering er sket på baggrund af forvaltningens tillid til, at den pågældende institutions personale og ledelse kan løse en vanskelig opgave. I andre tilfælde har det afgørende været tilstedeværelsen af tomme bygninger eller mulighederne for at indrette eksisterende bygninger, uden at skulle foretage større ændringer. Dette afspejler sig også i, at der gennemgående har været tale om relativt lave etableringsomkostninger. Derfor synes det afgørende omkring placeringen heller ikke alene at være beboerens diagnose.
Kun i de færreste tilfælde havde man nogen færdige overvejelser ved projektets start, og der har sjældent været en egentlig pædagogisk handleplan.
I de fleste tilfælde har muligheden for udenamtslig anbringelse været undersøgt, men i flere af projekterne har man ikke mere systematisk undersøgt denne mulighed.
Formålet med at etablere enkeltmandsprojekter er oftest at undgå konfliktprægede situationer. Blandt de typiske svar på spørgsmål om formålet er, at det handler om
- at minimere eller aftrappe vold
- sikre færrest mulige fastholdelser
- undgå fikseringer
- få beboeren til at styre egne handlinger
- minimere situationer med magtanvendelse
- skåne øvrige beboere
- at undgå beboeren skader flere medarbejdere
- minimere selvskadende adfærd.
Derudover er målene i nogle tilfælde også at få beboeren
til at indgå i sociale relationer med øvrige beboere.
Generelt er målene opstillet ud fra et stabiliseringssigt og kun i få projekter satses på egentlig udvikling.
Succeskriterierne for projekterne hænger naturligvis sammen med de opstillede mål, men kan være formuleret forskelligt. Eksempler på succeskriterier er at sikre få sygedage blandt personale eller mindre brug af magt og PN-medicin (pro neccessitate, dvs. medicin, der gives efter behov og ikke i faste doser).
Det bør fremhæves, at hensynet til medarbejdernes og andre beboeres sikkerhed er væsentlige begrundelser for etablering af projekterne. Således nævnes medarbejdernes sikkerhed i forbindelse med 11 af projekterne.
Med hensyn til resultater er vurderingerne overvejende positive. I 9 af projekterne vurderes det, at målene er nået, mens det i 5 af tilfældene vurderes, at målene delvis er nået. Sidstnævnte dækker typisk over, at man har nedjusteret målene. I denne sammenhæng skal det også nævnes, at medarbejderne i hovedparten af projekterne finder samarbejdet med forvaltningen konstruktivt. Der har således ikke været væsentlige barrierer i forhold til forvaltningerne og det politiske system ved etablering og justering af projekterne.
Endelig fremgår det af interviewene, at man med den viden, man har opbygget, ikke ville pege på andre løsninger, men fortsat ville foretrække etablering af enkeltmandsprojekt. Der peges eksempelvis på, at der kunne ske en større eller mindre grad af fysisk adskillelse af projektet samt andre justeringer.
Arbejdsgruppen har herudover fundet det væsentligt at undersøge, hvad perspektiverne for projekterne er på længere sigt. Hermed er specielt tænkt på, om projekterne har fået permanent karakter. Projekternes fremtid synes gennemgående at være præget af usikkerhed. l de fleste tilfælde kan der ikke umiddelbart peges på andre løsningsmodeller. Kun i 3 projekter fastholdes en målsætning om tidsbegrænsning af projektet. l en række tilfælde har projekterne fået mere permanent karakter efter oprindelig at have været tidsbegrænsede. Her skal det dog nævnes, at i forhold til det materiale, amterne tidligere indsendte, var der 3 projekter, som var ophørt.
Sammenfattende peger dette i retning af, at enkeltmandsprojekterne også fremover vil være et væsentligt led i det samlede system af amtslige foranstaltninger, medmindre der eksplicit træffes andre beslutninger.
4.3.4 Ressourceforbrug og finansiering
Udgangspunktet var som nævnt at kun projekter, hvor ressourceforbruget lå i nærheden af 1 mio. kr. og derover, skulle medtages. Af den tidligere viste oversigt fremgår det, at af de 28 projekter for udviklingshæmmede og hjerneskadede var 11 udeladt på grund af et væsentligt lavere ressourceforbrug. For de 14 projekter, som indgår, er der i omstående tabel vist en opgørelse over driftsudgifter, antallet af stillinger på helårsbasis samt anlægsudgifter.
Tabellen viser, at den helt overvejende del af udgifterne er lønudgifter, idet der sjældent er særlige ekstraudgifter til øvrig drift.
Det fremgår, at 3 af projekterne faktisk koster lige under 1 mio. kr. på årsbasis nemlig projekt 2, 3 og 12. Typisk ligger driftsudgifterne på mellem 1 og 1,5 mio. kr.
To af projekterne nemlig nr. 4 og 13 skiller sig ud, idet de har et meget stort ressourceforbrug. Der er til disse projekter normeret henholdsvis 16,7 og 10,2 stillinger. I det ene af projekterne er der altid 3 på vagt ad gangen.
Det normerede antal stillinger er i reglen pædagogstillinger. Kun i 4 af projekterne (6, 7, 10 og 11) er én af stillingerne ikke normeret som en fagstilling. Tabellen viser, at det i en del projekter er vanskeligt at få alle stillingerne besat med uddannet personale.
Med hensyn til anlægsudgifter er der for halvdelens vedkommende tale om ingen eller kun ubetydelige udgifter, hvilket som nævnt hænger sammen med, at foranstaltningerne ofte er etableret, hvor man i forvejen havde ledige lokaler.
Et projekt skiller sig også her ud med en anlægsudgift på 1,2 mio. kr.
Tabel 4A: Oversigt over ressourceanvendelsen i projekterne.
|
mio. kr. |
mio. kr. |
personaler |
udd.personale |
udgifter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tabellen viser, at den helt overvejende del af udgifterne er lønudgifter, idet der sjældent er særlige ekstraudgifter til øvrig drift.
Finansieringen, det vil sige udgiftsfordelingen mellem amt og kommune, drøftes særskilt i denne rapport. Her skal det kun bemærkes, at det for halvdelen af projekterne gælder, at udgiften indregnes i taksten for den institution, projektet er tilknyttet. Det betyder samtidig, at institutionens takst stiger for alle beboere. l andre tilfælde beregnes en særskilt takst. Endelig er der 3 tilfælde, hvor kommunen betaler den almindelige institutionstakst, og amtet alene bærer den ekstraudgift, der er forbundet med enkeltmandsprojektet.
4.3.5 Personalemæssige forhold
Med personalemæssige forhold er der specielt tænkt på forhold angående rekruttering, sikkerhed, arbejdsskader og trivsel.
Hvad angår rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, så viser arbejdsgruppens sammenfatning, at ved halvdelen af projekterne synes der ikke at være særlige problemer. I 4 tilfælde er der en del problemer med manglende respons på stillingsopslag og en del udskiftning. Endelig kan man i 3 tilfælde tale om betydelige problemer med stort set ingen respons på stillingsopslag og stor udskiftning. Det kan naturligvis ikke med sikkerhed fastslås, om det alene er projekternes karakter, der forårsager problemerne. Andre forhold kan være medvirkende eksempelvis geografiske årsager, eller at det drejer sig om midlertidige stillinger.
Arbejdsgruppen har ikke foretaget en eksakt opgørelse over antallet af anmeldte arbejdsskader i de enkelte projekter. Såfremt man skulle vurdere projekternes effekt i forhold til at undgå arbejdsskader, ville det nødvendigvis kræve en opgørelse af problemerne både før og efter projektets etablering. Dette har man ikke fundet muligt.
På trods af, at hensynet til personalets sikkerhed er vægtet højt, forekommer der jævnligt arbejdsskader. Samtidig skal det dog nævnes, at man i 4 af projekterne ikke har indberetninger om arbejdsskader. l de fleste tilfælde er der tale om et mindre antal anmeldte arbejdsskader. Der nævnes typisk 2-5 anmeldte arbejdsskader i den periode, projekterne har eksisteret. Heraf har kun få givet anledning til længere sygefravær. Imidlertid nævnes det i mange tilfælde, at arbejdet er psykisk belastende, også hvor det ikke giver anledning til deciderede fysiske arbejdsskader. Et enkelt projekt har haft op til 10-12 arbejdsskader om året, hvilket dog er nedbragt ganske betydeligt.
I de fleste projekter har man oplevet, at der kan opstå vanskeligheder med bl.a. mere vold ved udskiftning af personale. Man bestræber sig derfor på at tage erfarne pædagoger ind og undgå for mange vikarer.
Bortset fra 3 steder er alenearbejde bandlyst. l enkelte tilfælde er der 3 på vagt ad gangen. Størstedelen af projekterne er fysisk placeret i tilknytning til en anden afdeling. Dette muliggør dels, at der hurtigt kan tilkaldes yderligere personale, dels at det personale, der er tilknyttet projektet, kan bruges i en anden afdeling.
Udover at undgå alenearbejde er der forskellige andre sikkerhedsforanstaltninger. l 6 af projekterne har man et alarmeringssystem i form af personsøger. Andre eksempler på sikkerhedsforanstaltninger kan være døralarmer.
Gennemgående oplever personalet i projekterne, at arbejdet både er udviklende og udmarvende. Udviklingen ligger i, at de ekstra ressourcer giver mulighed for faglig fordybning, konsulentbistand og tætte samarbejdsrelationer til en medarbejdergruppe. Det udmarvende ligger i risikoen for at blive udsat for vold og i de mange konfliktsituationer. Generelt vurderer institutionerne det således, at kun de medarbejdere, der oplever udviklingssiden i arbejdet, bliver i projektet.
I flere af projekterne nævner medarbejderne betydningen af, at foranstaltningerne er sket i tilknytning til anden afdeling eller institution. Dette giver et personalemæssigt netværk og samtidig mulighed for en vis rotation i personalegruppen. Gennemgående synes der at være meget fokus på de problemer, der måtte opstå omkring medarbejdernes trivsel og det forhold, at der i enkeltmandsprojekterne er en særlig fare for, at medarbejderne kan køre trætte.
Arbejdsgruppen har som allerede nævnt valgt at vurdere, hvilken pædagogisk linie der arbejdes efter. En sådan kategorisering kan naturligvis være vanskelig, og det skal igen understreges, at vurderingen alene er arbejdsgruppens og ikke bygger på eksplicitte svar fra medarbejdere og ledelse. Nogle projekter vil således også være præget af en pædagogik, der ikke umiddelbart kan rubriceres.
I en del af projekterne arbejdes efter adfærdsorienteret tænkning eller direkte adfærdsmodifikation med klare rammer og strukturer.
Den humanistiske pædagogik er lige så udbredt. Her arbejdes mindre struktureret og i højere grad med udgangspunkt i beboerens behov.
Selv om dialektisk pædagogik, der arbejder med relationer, generelt er mest udbredt inden for handicapområdet, er det ikke tilfældet i enkeltmandsprojekterne. Kun i 2 tilfælde kan pædagogikken karakteriseres således.
Der er med andre ord ikke nogen tendens til, at det er bestemte pædagogiske indfaldsvinkler, der anvendes i projekterne. Det vil være naturligt, at dette indgår i vurderingen af, om projekterne kan og bør sammenlægges.
Med hensyn til opfølgning på den faglige viden, har godt halvdelen af projekterne struktureret supervision med enten interne eller eksterne supervisere. Kurser anvendes i næsten alle projekter, om end med forskellig hyppighed. Konsulentbistand bruges ligeledes meget forskelligt og styres af aktuelle problemstillinger. Det skal nævnes, at 3 projekter ikke benytter supervision, kurser eller konsulentbistand.
Erfaringsopsamlingen sker i form af personalemøder, dagbøger og særlige notater/registreringer. l næsten alle projekter anvendes samtlige nævnte former for erfaringsopsamling.
Kun i få projekter laves en mere systematisk skriftlig erfaringsopsamling. Arbejdsgruppen har drøftet om årsagen hertil er, at medarbejdere, der er dygtige til at arbejde direkte med disse beboere, ikke nødvendigvis er så gode til skriftligt at formidle deres faglige kunnen. Hvis dette er tilfældet, bør forvaltningerne være mere opmærksomme på dette forhold og hjælpe medarbejderne med at få udarbejdet systematiseret skriftlig erfaringsopsamling.
Når det drejer sig om revurderinger af projekterne, så foregår der i alle tilfælde en løbende vurdering af det pædagogiske indhold. Derimod foregår der kun i meget begrænset omfang revurderinger af økonomiske og organisatoriske forhold med inddragelse af forvaltningen.
Det bør fremhæves, at der kun i et enkelt af projekterne foregår en regelmæssig revurdering af selve den organisatoriske løsning, som er valgt.
Afslutningsvis har man spurgt medarbejdere og ledelse, om der er behov for erfaringsudveksling og netværk på tværs af amterne. Her har langt den overvejende del givet udtryk for, at der er et sådant behov.
Det er ikke nærmere belyst, hvorledes et sådant samarbejde kunne etableres. Enkelte steder udtrykkes dog tvivl, da man mener, projekterne er meget forskellige. Andre nævner, at man har et vist samarbejde internt i amtet eller, at samarbejdet med medarbejdergruppen på "moderinstitutionen" er tilstrækkelig.
Skematisk oversigt
Bilaget viser en skematisk oversigt i forhold til de temaer, som er belyst i
sammenskrivningen af interviewene. Der er alene tale om en ren kvantitativ opgørelse
og ikke nogen kvalitativ vurdering af, hvordan projekterne fungerer.
I det følgende skal sammenfattes en række af de væsentligste konklusioner fra gennemgangen af enkeltmandsprojekterne.
5.1 Gennemgang af 5 finansieringsmodeller vedr. enkeltmandsprojekter
Nedenfor er redegjort for 5 forskellige finansieringsmodeller vedr. enkeltmandsprojekter. For hver enkelt finansieringsmodel er givet en kort generel vurdering for så vidt angår den pågældende models økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og amter.
Endvidere er foretaget en konkret beregning vedr. den enkelte models økonomiske konsekvenser ved etablering af et enkeltmandsprojekt. Beregningen baseres på et gennemgående konstrueret eksempel, hvor man forudsætter etablering af et enkeltmandsprojekt til 2 mio. kr. årligt. For enkelthedens skyld udelades evt. anlægsudgifter. Projektet forudsættes endvidere etableret på en institution med i forvejen 20 beboere samt en døgntakst på 1.000,- kr.
Model 1: Udgiften indregnes i taksten for den pågældende institution
Konsekvensen af denne finansieringsmåde er en generel takststigning på institutionen, hvorefter udgiften til enkeltmandsprojektet fordeles på samtlige pladser på institutionen. Dvs. en udgiftsstigning for øvrige anbringende kommuner på institutionen (og for amtet). Der tages ikke højde for den situation, at "indenamtskommunerne" og beliggenhedsamtet medvirker til finansiering af en evt. omkostningskrævende bruger fra et andet amt.
Eksempel:
I førnævnte eksempel stiger døgntaksten for hver af de nu 21 beboere fra 1000,- kr. til 1213,- kr., svarende til en årlig merudgift på 77.745 pr. plads, fordelt med 50% til henholdsvis amt og kommune.
Omkostningerne ved enkeltmandsprojektet er ikke særligt synlige ved denne finansieringsmåde. Finansieringsmodellen er dog administrativt ukompliceret at iværksætte.
Model 2: Anbringende kommune og amtet deles om projektudgiften (50/50)
Ved denne finansieringsform får den anbringende kommune en væsentlig merudgift, hvilket kan være økonomisk belastende specielt for mindre kommuner. Derimod berøres øvrige anbringende kommuner ikke udgiftsmæssigt.
Eksempel:
Udgiften for både den anbringende kommune og for amtet andrager 1 mio. kr.
Finansieringsmodellen bidrager til en stor synlighed vedr. projektets udgifter. Administrativt er model 2 mere ressourcekrævende end model 1, idet den bl.a. nødvendiggør, at institutionen særskilt redegør for enkeltmandsprojektets økonomi i forhold til institutionens øvrige aktiviteter.
Model 3: Anbringende kommune betaler den ordinære takst på institutionen, mens amtet afholder den resterende udgift
Denne finansieringsmodel indebærer, at amtet bærer hele merudgiften for enkeltmandsprojekter. Dette kan øge efterspørgslen efter enkeltmandsprojekter fra kommunernes side, idet kommunerne ikke er medfinansierende vedr. den ekstra støtte.
Eksempel:
Anbringende kommune betaler årligt 365.000 kr., mens amtet får en merudgift på 1.635.000 kr. årligt.
Ved denne finansieringsform er omkostningerne ikke særlig synlige. Administrativt er finansieringsmodellen forholdsvis nem at iværksætte.
Model 4: Kommunal landsdækkende grundtakst
Finansieringsmodellen indebærer, at kommunerne altid betaler en fast grundtakst ved visitering til amtslige tilbud. Resten af udgiften afholdes af amtet. Modellen beror på notat fra Amtsrådsforeningen af 16. januar 1997 vedr. social finansiering.
Modellen kan give kommunerne et incitament til at henvise brugere til et amtsligt tilbud, når udgifterne i kommunalt regi nærmer sig max. grundtaksten. Samtidig kan modellen tilskynde amtet til at vælge et billigere tilbud end en særforanstaltning.
Eksempel:
Udgift for amtet på 1.750.000 kr. ved enkeltmandsprojektet, forudsat en kommunal landsdækkende grundtakst på 250.000 kr.
Der er tale om en administrativ nem finansieringsmåde, der dog kompliceres, såfremt der opstår tvivl om tilbuddets karakter.
Model 5: Fælles takst inden for grupper af institutioner
Institutionerne inddeles i grupper, hvorefter der udregnes en fællestakst for hver gruppe. Herved fordeles udgiften til enkeltmandsprojekter over forholdsvis mange institutioner/pladser. Dog tages ikke højde for den situation, at "indenamtskommuner" og beliggenhedsamtet medvirker til medfinansiering af en evt. omkostningskrævende bruger fra et andet amt.
Eksempel:
Der forudsættes 5 ensartede (størrelse, udgift) institutioner i gruppen, hvorefter udgiften på 2 mio. kr. til enkeltmandsprojektet fordeles på 101 pladser. Døgntaksten pr. plads stiger fra 1000 kr. til 1044 kr., svarende til en årlig merudgift pr. plads på 16.060 kr.
Omkostningerne ved enkeltmandsprojektet er ikke synlige ved denne finansieringsmåde. Finansieringsmodellen er dog administrativt ukompliceret at iværksætte.
Samlet oversigt vedr. økonomiske konsekvenser
af Model 1-5.
På baggrund af de anvendte eksempler opsummeres i nedenstående
tabel 5A de økonomiske konsekvenser for amt og kommuner af de 5 forskellige
finansieringsmodeller.
Tabel 5A: Økonomiske konsekvenser ved etablering
af enkeltmandsprojekt ved 5
forskellige finansieringsmodeller, jf. det anvendte regne-eksempel
|
||||
pr. plads på modtagende institution |
amtet |
anbringende kommune |
for øvrige kommuner |
|
taksten på institutionen |
|
|
|
|
kommune og amtet deles om projektudgiften 50/50) |
|
|
|
|
kommune betaler ordinær takst, amtet afholder resten af udgiften |
|
|
|
|
dækkende grundtakst (på 250.000 kr.) |
|
|
|
|
for gruppen af institutioner |
|
|
|
|
Nedenstående tabel 5B illustrerer, hvordan 14 projekter fordeler sig på finansieringsmodellerne. Tabellen viser, at den mest udbredte finansieringsform er at indregne projektudgiften i institutionstaksten, som det er beskrevet under model 1.
Tabel 5B: Antal enkeltmandsprojekter i amterne, fordelt på de 5 finansieringsmodeller
|
|
|
|
|
|
|
|||||
|
|
||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|
||||
|
|||||
|
|
|
Noter
* Københavns Kommune varetager tillige
amtsopgaver og afholder således udgiften 100%
** Anbringende kommune betaler taksten for den institution, som brugeren sidst var indskrevet på. Amtet betaler resten.
Enkeltmandsprojekter retter sig mod personer indenfor handicapområdet, som ikke kan indgå i et eksisterende miljø eller institutionstilbud. Det vil sige, at enkeltmandsprojekter først oprettes, når alle andre muligheder har været undersøgt eller forsøgt. Enkeltmandsprojekter er i sagens natur meget forskellige. Når Amtsrådsforeningen sætter fokus på enkeltmandsprojekter, skyldes det bl.a., at:
Det har derfor bl.a. været arbejdsgruppens opgave at beskrive:
En del af arbejdsgruppens kommissorium var at pege på løsningsmodeller
herunder vurdere mulighederne for sammenlægninger af projekterne - både
ud fra et fagligt og økonomisk hensyn. l dette afsnit er der foretaget
nogle generelle overvejelser. Dernæst er der beskrevet nogle præcise
løsningsmodeller. Blandt andet er der peget konkret på hvilke projekter,
der eventuelt kunne lægges sammen.
6.1 Overvejelser om løsningsmuligheder
Sigtet med at pege på forskellige løsningsmodeller kan være mere eller mindre vidtgående.
6.2 Arbejdsgruppens forslag til model for nuværende og fremtidige enkeltmandsprojekter
Arbejdsgruppen foreslår, at der opbygges en model for enkeltmandsprojekter, hvor der dels etableres et antal specialiserede permanente døgnpladser, dels et antal akutpladser, der tilknyttes større eksisterende institutioner (eks. Sølund, Ribelund, Sødisbakke). Man bør være opmærksom på ikke at blande beboere med forskellige diagnoser på døgnpladserne, da man herved risikerer at miste den faglige ekspertise. En sådan sammenblanding kan også være problematisk set i relation til gældende retningslinier for visitation. Af Socialministeriets cirkulære nr. 153 af 17. december 1986 fremgår det blandt andet, at "Vurderingen af den pågældendes særlige behov for pleje, behandling m.v. er afgørende for beslutning om optagelse på døgninstitution for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap," og at indstilling skal "bygge på en undersøgelse af den pågældendes individuelle behov inden for rammerne af en helhedsbedømmelse af pågældendes situation."
Problemet med flere af de besøgte projekter er, at de har en "defensiv" karakter. Mange af projekterne havde en målsætning, der hovedsageligt sigtede mod en reduktion af beboerens negative adfærd efter devisen "hver dag der er gået godt kommer ikke skidt igen". Personalet var ofte uuddannede og manglede faglige værktøjer i behandlingen af beboeren. Derudover er flere af projekterne geografisk isolerede fra den institution, de hører under. Resultatet var bl.a., at 12 ud af 14 projekter svarede, at arbejdet er udmarvende.
Tankerne bag arbejdsgruppens forslag til en løsningsmodel er at skabe enkeltmandsprojekter, hvor ovennævnte problemer reduceres til et minimum ved,
Det er således tanken at skabe et overskud i personalegruppen og dermed
basis for en "offensiv" målsætning om udvikling fremfor
en "defensiv" målsætning om stabilisering.
Når fokus rettes mod beboerens udvikling, er der dog grund til at være varsom med ambitionsniveauet. Det er den mest ressourcekrævende brugergruppe, det drejer sig om, og for manges vedkommende vil mulighederne for udvikling være begrænsede. Der er ikke tale om helbredelse.
De permanente døgnpladser på bo- og behandlingsinstitutionerne forudsættes etableret som enheder med 4-8 pladser. Bygningsmæssigt indrettes enhederne som to-rumsboliger med fællesarealer. Disse skal kunne afskærmes eller det modsatte, så en vis integration kan finde sted.
Disse enheder bør have selvstændige afdelingsledere, men samtidig bør de være koblet på en eksisterende institution. l praksis kan de permanente pladser (grupper) etableres ved knopskydning til eksisterende institutioner efterhånden som nye behov for etablering af enkeltmandsprojekter opstår. Den fysiske afstand mellem projekt og moderinstitution bør ikke være større end den giver mulighed for et vist fagligt fællesskab og ledelsesmæssig bistand. Medarbejderne på de særlige projektafdelinger skal sikres den nødvendige sikkerhed, dels ved en tilstrækkelig personalenormering, dels ved diverse tilkaldesystemer.
De permanente pladser skal etableres, således at de enkelte enheder har hver sit specialtilbud. Løsningen sigter dermed mod mindre ressourceforbrug og mindre isolation, men opretholder enkeltmandsprojekternes fordele.
Personalepolitisk bør disse enheder fungere således, at det ikke er beboerne, der visiteres til anden institutionsplads, hvis der opstår problemer, således som det er tilfældet i dag, men personalet der - om nødvendigt - via rotationsordning må sikres anden stilling.
En gennemgang af de eksisterende projekter har vist, at der ofte er tale om en nødløsning - her og nu projekter. Dette peger i retning af, at der med kort varsel skal kunne etableres projekter, hvorfor det foreslås, at der oprettes et antal akutpladser. Disse må nødvendigvis tilknyttes større eksisterende institutioner (Sølund, Ribelund, Sødisbakke), hvor der er en relativ stor personalegruppe og en vis ledig bygningskapacitet. De pågældende institutioner skal forpligtige sig til at kunne frigøre personale fra de øvrige afdelinger med kort varsel til drift af akutpladserne.
Med "kort varsel" menes kort varsel. Når der opstår et akut behov, typisk på en institution, fredag eftermiddag skal der lørdag morgen stå en akutplads klar.
Mens beboerne er på akutinstitutionen, skal der ske en pædagogisk faglig afklaring med henblik på, at beboeren efter "akuttiden" kan indgå i et af de eksisterende projekter, hvis der er en plads ledig, eller at der etableres en ny permanent plads i tilknytning til et af de eksisterende projekter.
Vidensteamets formål
Med henblik på vidensopsamling, erfaringsudveksling og forskning foreslås det, at der etableres et team, der forestår denne funktion. Den sekretariatsmæssige funktion kan evt. ske i Amtsrådsforeningens regi. Institutioner med de skitserede funktioner jfr. afsnit A og B skal inddrages i arbejdet vedr. vidensteamet. Det foreslås at opbygge og vedligeholde en database, evt. via internettet.
Vidensteamet oprettes for at undgå, at "den dybe tallerken" skal opfindes hver gang et nyt projekt etableres. I vidensteamet skal derfor indgå personer, der kan skabe teori ud af praksis. Endvidere vil vidensteamet, med deres indsigt og erfaring, kunne bidrage til udviklingen i projekterne og medvirke til, at akutløsninger minimeres. Vidensteamet kan også være med til at begrænse antallet af enkeltmandsprojekter, bl.a. ved en tidlig indsats på det forebyggende område.
Det vil endvidere være en væsentlig opgave for vidensteamet at medvirke til uddannelsen af medarbejdere til enkeltmandsprojekter.
Vidensteamet bør endvidere udarbejde en årsrapport, der løbende redegør for status over enkeltmandsprojekter i Danmark.
Vidensteamets opgaver
Mere konkret kan vidensteamets opgaver derfor beskrives som følgende:
Arbejdet i vidensteamet skal resultere i behandlingsværktøjer,
som institutionerne og forvaltningerne kan bruge selvstændigt.
Vidensteamets sammensætning
Det foreslås, at vidensteamet består af 7 personer med følgende baggrund:
Det forudsættes, at der inddrages ad hoc bistand efter behov.
Vidensteamet mødes ca. 1 gang i måneden for at sikre en løbende personlig kontakt og udveksling af erfaringer.
Vidensteamets organisation
Det foreslås, at der under vidensteamet etableres 4 netværk - ét for hver af de 4 fagområder, som vidensteamet repræsenterer.
De faglige videnspersoner deltager i hver deres netværk, således at der er tæt kontakt mellem netværkene og vidensteamet.
Amtsrådsforeningen forestår sekretariatsfunktionen for vidensteamet og evt. også for netværkene. Sekretariatsfunktionen for netværkene kan også lægges ud til de amtslige forvaltninger med det formål at knytte og forpligte de amtslige forvaltninger til arbejdet omkring vidensteamet.
Det er vigtigt at have en løbende kontakt og koordination med de amtslige socialchefer. Det foreslås derfor, at vidensteamet refererer til Amtsrådsforeningens temagruppe vedrørende handicappede, som har direkte kontakt til socialcheferne.
6.2.4 Fordele ved de foreslåede tiltag:
6.2.5 Ulemper ved de foreslåede tiltag:
6.3 Sammenlægning af projekter
Arbejdsgruppen har haft mange drøftelser af muligheden for sammenlægning af projekter efter den skitserede model.
På trods af, at arbejdsgruppen alene har et begrænset kendskab til de enkelte beboere i de aktuelle enkeltmandsprojekter, har arbejdsgruppen vovet at lave et eksempel på sammenlægning af projekter med udgangspunkt i disse beboere.
Det skal kraftigt understreges, at nedenstående alene er et tænkt eksempel. Arbejdsgruppen har ikke forestillet sig, at de eksisterende enkeltmandsprojekter kan sammenlægges. Men de eksisterende projekter repræsenterer beboer-grupper, som sandsynligvis også vil forekomme i fremtiden.
Det er ligeledes vigtigt at understrege, at sammenlægning af projekter er helt afhængig af, at beboerne fortsat kan bo enkeltvis, men at medarbejderne i det enkelte projekt er en del af en større organisation. Arbejdsgruppens kriterie for gruppering af beboerne i projekterne har været, at medarbejderne skulle kunne få en fælles faglighed omkring arbejdet med beboerne.
Som baggrundsmateriale for grupperingen er anvendt de enkelte interviews fra de besøgte projekter. Begrundelsen for sammenlægningerne kan således ikke nødvendigvis læses ud af denne rapport.
Grupperingen ser herefter således ud:
Gruppe A:
Lettere funktionsmæssigt udviklingshæmmede
og hjerneskadede beboere med en psykiatrisk overbygning. (Projekterne 2, 6,
7 og 10)
Gruppe B:
Autister med forskelligt funktionsniveau. (Projekterne
1, 3, 4, 8 og 13)
Gruppe C:
Svært udviklingshæmmede med behov
for hjælp til de fleste daglige funktioner. (Projekterne 12, 12 og 14)
Projekterne 5 og 9 har det ikke været muligt at gruppere, da den ene er senhjerneskadet (trafikulykke), og den anden er en dreng på 10 år.
Arbejdsgruppen vurderer ikke, at deres behov naturligt vil kunne dækkes i de 3 faglige miljøer, som er foreslået.
Tabel 6A: Projekternes nuværende økonomiske og personalemæssige ressourcer, personalemæssige og økonomiske besparelser ved sammenlægning
mæssige ressourcer, inkl.afløsning (budget 1996) (antal stillinger) |
personalet ved sammenlægning (mindst) (2) (antal stillinger) |
besparelse ved sammenlægning (mindst) (2) (mio. kr.) |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommentarer til tabellen:
1. For projekt 4 i gruppe B er indregnet regnskab 1995, da budget 1996 ikke
udtrykker de reelle personaleressourcer.
2. Ved udregning af mulige besparelser (mindst) er der kun indregnet besparelsen ved sammenlægning af nattevagterne. Det er sandsynligt, at personalenormeringen kan reduceres yderligere. Alle projekterne er i dag normeret, så der døgnet rundt er mindst ét personale til stede. Ved en sammenlægning kan det vise sig muligt også at reducere personalet i dagtimerne, idet mindre personale vil kunne yde den samme service til beboerne, når disse er samlet (projekt 4 har haft konkrete erfaringer i den retning, om end den ekstra beboer ikke kan karakteriseres som et enkeltmandsprojekt). Den økonomiske besparelse er udregnet ved en årsløn på 220.000 kr.
3. Alle projekter har i dag én nattevagt undtagen
projekt 4, som har 2. Ved en sammenlægning kan man derfor opnå en
besparelse samtidig med, at man opretholder nattevagtsordningen. Antal nattevagter
pr. gruppe ved reduktion i personalet: gruppe A: 1; gruppe B: 2; gruppe C: 1.
Rapportens væsentligste grundlag er interviewmaterialet fra de 14 projekter. Rapportens konklusioner og ikke mindst løsningsmodellen er således udarbejdet udfra erfaringerne i de 14 projekter. Dermed ikke sagt, at rapportens anbefalinger kun gælder de 14 besøgte projekter - tværtimod. Løsningsmodellen sigter først og fremmest mod etableringen af fremtidige enkeltmandsprojekter. Det vil hverken være hensigtsmæssigt eller realistisk at forestille sig en sammenlægning af allerede etablerede og velfungerende projekter. Dette vil i øvrigt også kunne stride imod gældende retsregler på området.
Hvis udviklingen fortsætter som skitseret i rapporten, bliver der flere enkeltmandsprojekter og dermed et øget behov for samarbejde og erfaringsudveksling. Rapporten vil forhåbentlig medvirke til et sådant samarbejde og erfaringsudveksling.
Der er konstant opmærksomhed på beboernes retssikkerhed, boligforhold og livskvalitet. En opmærksomhed, som er øget efter vedtagelsen om pensionsudbetaling til beboere på sociale institutioner. Det er vigtigt at fastholde, at der er tale om store indgreb i en persons liv, når man etablerer et enkeltmandsprojekt. Derfor er det vigtigt med en høj kvalitet i tilbuddet.
Den skitserede løsningsmodel kan måske også bruges i andre sammenhænge end enkeltmandsprojekter. Løsningsmodellens grundtanke er bygningsmæssig fleksibilitet og et fagligt udviklende arbejdsmiljø samt en systematisk vidensopsamling, der muliggør yderligere forskning og udvikling på området. Disse nøglebegreber gælder ikke kun for enkeltmandsprojekter, men også for andre grupper indenfor handicapområdet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Spørgsmål vedr. diagnose Fakta |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Retur til top |