Low arousal - konflikthåndtering uden konfrontation

Med udgangspunkt i affektteoretisk tænkning og ro-givende(Low Arousal) pædagogik trænes deltagerne i at håndtere problemskabende adfærd og undgå magtanvendelser.

Kursets baggrund og formål

Low arousal er en ikke-konfronterende metode, der dokumenteret får antallet af magtanvendelser til at falde.

 Kurset giver personale i omsorgsarbejde praktiske og enkle metoder til at håndtere problemskabende adfærd hos brugere med komplekse vanskeligheder.

Deltagerne får samtidigt en pædagogisk ramme, hvorudfra de kan vurdere de redskaber, der benyttes. En ramme, der gør det muligt at udarbejde egne, individualiserede metoder omkring den enkelte bruger.

Kurset tager udgangspunkt i ro-givende (Low arousal) pædagogik, men også i en forståelse af brugernes adfærd ud fra deres individuelle forudsætninger.


Kursets indhold

Kurset vil handle om: 

  • Baggrund for forståelse af problemskabende adfærd - historisk og teoretisk
  • Et moderne syn på adfærd: Mennesker, som kan opføre sig ordentligt, gør det
  • Personalets forestillinger om adfærd
  • Stress og kravtilpasning
  • Affektsmitte og ro-givende pædagogik i praksis
  • Konflikthåndtering og forebyggelse af magtanvendelse

Hvem henvender kurset sig til?
Medarbejdere og ledelse i tilbud, der arbejder med udviklingshæmmede og senhjerneskadede med voldsom og/eller selvskadende adfærd.

Præsentation af underviser
Psykolog Bo Hejlskov Elvén er selvstændig og er blandt andet tilknyttet Servicestyrelsen og Videnscenter for Autisme.

Generelt om kurset
  • Kurset afholdes fra kl. 9.30-16.00. 
  • Prisen inkluderer dagforplejning.
  • Tilmeldingen er bindende, men kursusgebyret opkræves ikke ved afbud senest seks uger før kurset afholdes.
  • Vidensteamet forbeholder sig ret til at aflyse kurser med for få tilmeldinger.

  • Underviser: Psykolog Bo Hejlskov Elvén
    Pris: 1600 DKK

    Dato: 25.10.2010
    Sted: Horsens
    Tilmeldingsfrist: 18.10.2010
    Tilmeld dig!

    Dato: 26.10.2010
    Sted: Roskilde
    Tilmeldingsfrist: 18.10.2010
    Tilmeld dig!

    Kurset er åbent for tilmeldinger
    Kurset gennemføres - stadig åbent for tilmeldinger
    Kurset er lukket for tilmeldinger