Etik og menneskesyn i arbejdet med udviklingshæmmede

Filosof Jørgen Husted fra Århus Universitet løftede de lyttende konsulenter fra Rejseholdet og Vidensteamet væk fra hverdagens konkrete problemstillinger og over i refleksioner om moral, pligt og værdighed. Han satte socialt arbejde ind i det store perspektiv af det at være menneske og cirklede om begreber som værdighed, det gode liv og den forpligtethed, der ligger i at have fået et menneskeliv.

Af Kirsten Brøndum

Læs også artiklen i VidensTema nr. 1 (.pdf)

Spørgsmål om etik og menneskesyn, i forhold til den måde vi behandler psykisk handicappede, har været på dagsordenen hele året - både i pædagogkredse og i offentligheden. Jørgen Husted startede sit foredrag med at påpege, at et liv der leves godt, er et liv der er værd at leve.

Livet er en gave, der forpligter
Søren Kierkegaard har sagt, at menneskelivet er det eneste liv, der ikke leves af sig selv men skal leves. Med det citat satte Jørgen Husted fokus på selve det, at livet er en gave, vi har fået. En gave - og opgave - der
forpligter os. Det forpligter at have fået et liv, ligesom det forpligter os, at andre mennesker har gjort noget for os, givet os ømhed og kærlighed. Vi skal nemlig ikke bare handle af lyst, men også af pligt. Jørgen Husted fortalte videre, at det forpligtende i at have fået stukket et menneskeliv ud hænger tæt sammen med tanken om, at hvert enkelt menneske har en værdighed. En værdighed vi både som medarbejder og menneske hele tiden og hele livet skal kæmpe for at dyrke samtidig med, at vi anerkende andre som mennesker.

Der er ting, vi skylder at gøre for andre
Jørgen Husted spurgte ud i forsamlingen, hvorfor vi alle reagerede så stærkt på dokumentaren fra Strandvænget? Som han sagde, så slog medarbejderne jo ikke deres beboere, og de gav dem mad. Han svarede ved at påpege, at det handlede om værdighed. Og om, at det vi ikke må byde andre, er det samme som det, vi skylder dem. Moral handler netop om, hvad vi skylder andre.

Jørgen Husted lavede en illustrativ skelnen mellem:

  • De onde ting vi ikke må gøre mod andre, som for eksempel at slå eller lade andre sulte
  • De gode ting, som vi skylder at gøre for andre.

Han påpegede, at når man arbejder på det sociale område, er det meget vigtigt at holde fast i, at vi skylder at sikre, at også mennesker der har ’hæklefejl i kysen’ har rimelige muligheder og gunstige betingelser for at skabe et liv, der er værd at leve. Og et liv der er værd at leve, er det samme som et godt liv. Det skylder vi dem, alene fordi de er mennesker.

Etiske principper i socialt arbejde
Jørgen Husted påpegede polemisk, at Danmark er et af de få lande, hvor pædagoger og andre socialarbejdere endnu ikke har formuleret principper om etik i socialt arbejde. I Australien, ja selv på Sri Lanka, har man udformet en række principper om, hvad man som pædagog ikke bare vil, men har ’pligt til’. Principper han mente kunne være betydningsfulde i velfærdsdiskussion og –kamp. Han afsluttede med at understrege, at socialt arbejde nemlig ikke bare er en velfærdspakke, der handler om, at alle skal sikres mad, sundhed og tøj på kroppen - og at handicapområdet skal passe på med ikke at ende med at blive det. Arbejdet bør derimod bæres af det grundbegreb, som vores velfærdsstat bygger på; nemlig begrebet at ’kære sig om’.

Læs mere i Jørgen Husteds bog: Etik, moral og værdier (Philosophia 2005).

D.09.10.07